Hvert år er der sidst i juni byfest i Spørring, 2 dage fyldt med aktiviteter, marked, fest, god mad og meget mere.
Til Byfesten 2018 starter vi lørdag kl 10 med cykeloptog gennem byen. Vi griller pølser over grillen og der er åbent i Guffeland for børn og barnlige sjæle, ligesom at der er åbent for fadølsanlæget til (u)rimelige priser i det store telt i løbet af eftermiddagen er der konkurrencer og andet sjov, hvor vi heller ikke skal glemme at snakke sammen og hygge os. Om aftenen bliver der arrangeret buffet til alle, der har meldt sig til. Efter en aften med quiz og anden morskab lukker og slukker vi til midnat.
Søndag begynder vi kl 10 med rundstykker, morgensang og andagt ved Peter-Præst og menighedsrådet. I løbet af søndagen afholder vi den traditionelle fodboldturnering medens der er åbent i Guffeland og i fadølsudsalget.
Jo flere der kommer og bidrager med godt humør og initiativer, jo bedre bliver festen.