Praktiserende læger i Spørring 1925-1969

Forord
Baggrunden for nærværende indlæg var oprindelig en forgæves søgen/jagt efter en samlet
og kronologisk beskrivelse af tidligere praktiserende læger i Spørring. Et levn fra fortiden, som i mange andre danske landsbysamfund i dag er et stigende problem. Da således ingen hidtil havde beskrevet denne del af Spørrings historie, valgte jeg derfor selv at gøre det.
Udarbejdelsen har kun været mulig p.g.a. velvillig støtte og hjælp fra Det Kg. Bibliotek i Århus, (Mona Dubgaard) samt Spørring Egnsarkiv (v. Jytte Bjerg). Sidstnævnte har løbende forsynet mig med nostalgiske avisudklip, annoncer, kildehenvisninger og billeder fra det tidligere Spørring. Der rettes derfor en stor tak til disse personer.
Artiklen er således et vidnesbyrd om en del af Spørrings historie.
Alle ønskes god læselyst. Århus, dec. 2017. Uwe Petersen

Indledning

Iflg. oplysninger om lægernes ansættelser primært fra forskellige bind af ”Den Danske Lægestand”, har Spørring stort set i en uafbrudt og kontinuert periode fra 1925-1969 haft i alt fire praktiserende læger.
Af pladsmæssige hensyn, følger kun begrænsede oplysninger om lægernes ansættelser før og efter deres virke i Spørring. Komplette oplysninger findes i forskellige bind af ”Den Danske Lægestand”, som er til udlån ved personligt fremmøde på Det Kgl. Bibliotek i Århus.
Det, der især har haft betydning for, hvor meget der i det følgende er skrevet om de enkelte læger, har i høj grad været tilgængeligheden af oplysninger i de offentlige medier, herunder f.eks. internettet, lokalt arkivstof fra Spørring Egnsarkiv og forskellige bind af ”Den Danske Lægestand”. Og her varierer det meget lægerne imellem.

Anton Laurits Nielsen

1925 dec.-1950

Gammel Landevej 10

Den første af de fire daværende landsbylæger var den dobbelte championvinder, amatørkusken Laurits Anton Johannes Nielsen (AN), der især var kendt for sin interesse i heste. I 1924 var han således en ivrig forkæmper for og en af initiativtagerne bag etableringen af Jydsk Væddeløbsbane.
I de første 10 år fra 1925-35, boede AN iflg. folketællingen fra 1930 formentlig i et selvbygget hus på Gl. Landevej 10 i Spørring. Det var efter salg af dette hus til en elinstallatør Hinge, at han i 1935 fik bygget lægeboligen på Doktorbakken.
Med sine 25 års virke fra dec. 1925-50, var han den af de fire daværende læger, der tydeligvis praktiserede længst tid i Spørring. Det var som nævnt i hans praksis periode, at den daværende og endnu velbevarede lægebolig på Doktorbakken blev opført i 1935 med dertilhørende hestestalde i et mindre nabohus. Desuden havde AN på grunden foran boligen en lille eng til hestene, som lå uberørt hen i mange år efter ham. Først da den fjerde og sidste læge praktiserede i Spørring, blev denne del af grunden solgt. Og det er her, der i dag ligger et parcelhus, hvis første ejer også var læge. Formentlig har det medvirket til, at adressen ved kommunesammenlægningen i 1970, hvor flere vejnavne blev ændret for ikke at have samme navne i kommunen, fik navnet Doktorbakken, som ikke har ændret sig siden. Indtil da var adressen lægeboligen i Spørring pr. Århus.
Baggrunden for AN’s interesse i heste fremgår f.eks. af et interview med barnebarnet Henrik Lønborg udført af Allan Loft i anledning af Jydsk Væddeløbsbanes 90 års jubilæum i 2014. I de første år brugte AN hestene som transportmiddel, når han under de dengang ind imellem strenge vintre skulle på sygebesøg hos bønder og husmænd i det ellers svært fremkommelige vejr.
Senere begyndte AN også at bruge hestene til væddeløb. Og fra begyndelsen havde han både galop- og travheste.
På trods af svære problemer med balancenerven og med at bevæge sig i de sidste år, ville AN ikke undvære væddeløbene. Han boede derfor fra 1954 og indtil sin død i 1975 tæt på Jydsk Væddeløbsbane i Højbjerg, hvorfra han blev transporteret og båret til og fra løbene.

1950 nov.-1961

Umiddelbart efter Spørrings første praktiserende læge Anton Nielsen flyttede og nedsatte sig i Hou, fik Spørring sin anden prakt. læge Henrik Carl Alexander Gad Lassen (HL), som fungerede i 11 år. Dermed var han den af de fire daværende læger, som praktiserede næst længst tid i Spørring. 
HL blev født den 19. feb. 1920 i Århus og døde den 8. sept. 2015. Forældrene var overlæge dr.  med. Otto Lassen og Elisabeth Henriette Gad. Den 23. jan 1948 giftede han sig med Fritze Kjær, som blev født i Randers den 20. marts. 1921.
Efter sin studentereksamen 1938 i Århus, blev han 10 år senere i 1948 læge og arbejdede herefter på Skanderborg Amtssygehus i et år fra feb. 1948-jan. 1949. Samme år arbejdede han også på Amtssygehuset i Ebeltoft, hvorefter han fra nov. 1950 begyndte at praktisere i Spørring.
HL fortsatte i Holstebro, hvorfra lægegerningen senere i maj 1988 blev afbrudt. Samme år fik han en stilling ved Seven Days Hosp. i Karachchi, Pakistan.
Efter hans død som 95 årig d. 8. sept. 2015, var han således den af de fire daværende prakt. læger i Spørring, der blev ældst. Han var far til fire børn.

1961 okt.-1964

Knud Lund Olesen

Henrik Lassens efterfølger og Spørrings tredje daværende praktiserende læge var forhenværende overlæge Knud Lund Olesen (KLO), som fungerede i godt tre år indtil han blev syg i 1965 og fortsatte i Assens som sygehuslæge.
Allerede efter et par år i Spørring, blev KLO valgt af beboerne til formand for den dengang nystartede Spørring Sogns Borgerforening. Men efter ca. tre år måtte han p.g.a. sygdom opgive sin praksis og forlade Spørring. Indtil sin bortrejse var han foreningens dygtige og initiativrige formand med en levende interesse for udviklingen i Spørring. Bl.a. mente han, at Spørring havde store muligheder, som borgerforeningen syntes burde udnyttes mere end de blev.
Foreningens formål var at øge Spørrings betydning ved at virke for sognets kulturelle og materielle udvikling, herunder den byplanmæssige.
Selv om Spørring dengang var et vigtigt knudepunkt i landevejstrafikken og dagligt havde over 50 busforbindelser med Århus, Randers og Hadsten, burde Spørring iflg. foreningen være større og have mere betydning.
F.eks. ville foreningen virke for, at der skete et salg og udstykning af grunde til industri- og bolig- byggeri, dels ved annoncering og dels ved kontakt med sognerådet. Desuden ville foreningen fremme samarbejdet mellem sognets beboere og alt, der kunne være til gavn for Spørring og sognet.
Den fremtidige udvikling i Spørring skulle ske på grundlag af egnsbevidsthed gennem et større kendskab til det gamle Spørring. Man ville opspore optegnelser, ting og billeder om livet i det gamle Spørring. Og hvis man fandt tilstrækkeligt materiale, havde man tanker om at oprette et lokalt museum. Dette førte til oprettelsen af Spørring Egnsarkiv.
Udover formanden KLO, bestod borgerforeningens bestyrelse af 10 andre borgere, herunder f.eks. præsten Jens Fosdal, barberen, slagteren, postbudet m.v. Hertil kom, at to medlemmer fra hver af Spørrings øvrige fire foreninger kunne være med i bestyrelsen. Fælles drøftelser af problemer i sognet var vigtigt for foreningen. Og når Grundfør-Spørring kommune afholdt sognerådsmøder, deltog to medlemmer fra bestyrelsen i de politiske drøftelser i kommunen.

1965 jan.-1969 feb.

Hans Iwer Petersen

Den fjerde og sidste praktiserende læge i Spørring Hans Iwer Petersen (HIP), som var min far, fortsatte umiddelbart efter forgængeren KLO og fungerede i fire år fra jan. 1965 – feb. 1969. I denne periode var han også skolelæge i Århus amt nord. Herefter og siden da, har Spørring ikke haft en praktiserende læge, og mange af patienterne overgik til lægen i nabolandsbyen Trige.
Min far blev født den 4. nov. 1922 i Åbenrå og student samme sted i 1941. Senere i 1952 og 1974 blev han henholdsvis læge og speciallæge (i diagnostisk radiologi).
Inden vi kom til Spørring havde min far arbejdet på forskellige jyske hospitaler i Sønderborg, Tønder, Kolding, Esbjerg, Ålborg og Løgstør samt som praktiserende landsbylæge i St. Andst vest for Kolding. 
Efter sit virke i Spørring, fortsatte HIP som sygehuslæge på forskellige hospitaler i Hammel, Århus, Randers, Tønder og Middelfart. Men først flere år senere fik den tidligere lægebolig nye ejere.
HIP giftede sig den 16. marts 1952 med Inger Marie Jørgensen (født den 7. jan. 1925 i Kregme) og døde i Århus den 21. april 2005. Børn: Uwe (født 1953 i Tønder).

Da jeg for nylig via Spørring Egnsarkiv stødte på overskriften: ”Hestestalden omdannet til studereværelse” fra et avisudklip 1963 i Hadsten-Hammel-Hinnerup lokalavis, vakte det mange gode minder fra en svunden tid i Spørring. Især fordi jeg som barn holdt mange møder med mine spejder kammerater i dette rum, men også fordi rummet oprindeligt var en af de hestestalde, som den første læge i Spørring Anton Nielsen opførte i en sidebygning til lægeboligen. Da fru Lund-Olesen studerede medicin, fik hun stalden omdannet og brugte herefter rummet til at studere i under rolige forhold. I det hyggelige rum med orange farvet tapet, stod der stadig et efterladt og intakt trug af cement i hjørnet , som sammen med de andre stalde var et levn fra fortiden, hvor Anton Nielsen praktiserede. 
Knud Lund-Olesen blev født den 12. aug. 1920 i Horsens, hvor han også uddannede sig til og efterfølgende arbejdede som trafikassistent hos DSB fra 1938-46. Herefter begyndte han på Horsens Statsskole og blev student herfra i 1948. Ni år senere i 1957 havde han uddannet sig til læge ved Århus Universitet og gjorde herefter tjeneste på en række danske, svenske og grønlandske sygehuse.
Efter godt tre år som praktiserende læge i Spørring, fortsatte han på Assens Amtssygehus og senere i en kort periode på Århus Kommune Hospital. Han sluttede som 1. reservelæge ved Fysiurgisk Afdeling på Odense Sygehus. Til sidst var han fra 1970 overlæge på Ringe Sygehus indtil han gik på pension tyve år senere i 1990. Femten år efter døde han den 9. feb. 2005 og blev 84 år.

Egne erindringer

Fra min egen tid i Spørring, var jeg i begyndelsen særlig optaget af og spændt på at skulle gå i skole her. Forinden havde jeg gjort mig mange tanker om skolen og havde da også enkelte forventninger. F.eks. troede jeg, at Spørring skole p.g.a. sin beliggenhed tæt ved landets anden største by Århus, var mindst lige så moderne og progressiv, hvis ikke mere, end den skole jeg kom fra i St. Andst ved Kolding.
Men realiteterne var anderledes. Allerede da jeg skulle optages, fik jeg efter mit første møde med den ældre leder Fru Mikkelsen og efter at have set skolen det førstehånds indtryk, at der var tale om en skole med en disciplin og normer fra en svunden tid. Mødet med lederen og synet af skolen var chokerende og skuffende. Meget virkede endnu gammeldags, men optagelsen forløb efter planen.
Senere blev mine førstehånds indtryk bekræftet i skolen, når f.eks. Fru Mikkelsen underviste i faget skrivning. Her skulle vi i kor sætte ord på de bevægelser vi foretog med hånden under skrivningen. Og de elever, der undlod at deltage i koret, fordi de var tavse, blev kraftigt irettesat verbalt ofte ledsaget af et mærkbart ryk i et af ørerne. Omstillingen til en ny form for undervisning og skiftet fra formskrift i Andst til skråskrift i Spørring var en omvæltning. Hertil kommer, at de elever som havde været særlig uartige, skulle stå i klasselokalets faste skammekrog, som var et hul i hjørnet af gulvet, hvor der tidligere havde stået en kakkelovn.
Noget dengang nyt og moderne, som vakte min nysgerrighed, var en intakt biltelefon efterladt af forgængeren læge Knud Lund Olesen. Med dette tekniske vidunder kunne jeg straks og direkte kontakte min far, hvis han var på sygebesøg og fortælle ham enten hvem, der i mellemtiden havde ringet eller om nogen havde henvendt sig uanmeldt og personligt for at få hjælp. Især i de akutte sygdoms og ulykkestilfælde gjorde biltelefonen gavn. Men også på de daglige sygebesøg, som datidens praktiserende landsbylæger brugte betydelig mere tid på end i dag, var biltelefonen en god hjælp. Dels fordi sygebesøgene straks kunne ekspederes uden først at skulle hjem. Og dels fordi biltelefonen hermed var tidsbesparende.

Efter en uafbrudt periode på 44 år fra 1925-1969 med i alt fire praktiserende læger, var det for 48 år siden slut i Spørring med en ny læge.
I mange andre danske landsbysamfund er der sket det samme og i dag er det et stigende problem, som iflg. DR Nyheder giver danskerne en ulig adgang til sundhedsvæsenet.
Når der p.t. er så stor mangel på praktiserende læger i udkantsområderne, kommer det især til at gå ud over patienter på landet. Og her frygter ÆldreSagen, der repræsenterer en af de patientgrupper, der oftest besøger lægen, at de ældre fra vælger lægebesøget og derfor ender på hospitalet, når de ikke får den nødvendige behandling.
På kun to år er manglen på læger iflg. en rundspørge lavet af DR Nyheder, steget fra 116 til 158 praktiserende læger. Trods tallene rummer en vis usikkerhed, viser de en tydelig tendens. Foreløbig har politikerne ikke kunnet ændre denne udvikling og om få år er det iflg. både regioner og læger slut med praktiserende læger på landet.

Referencer

Carøe, Kristian ”Den Dansk Lægestand”. Forsk. bind. 1925-36, 1949-57, 1957-64.
Folketællingen fra 1925: opslag 34/36, 1930, 1935, 1940: opslag 169/261.
Hadsten-Hammel-Hinnerup lokalavis. ”Hestestalden omdannet til studereværelse”. Torsd. d. 17. okt. 1963.
Kraks Vejviser provinsregister 1930, 1944, 1953-61.
Quass, Lisbeth og Olsgaard, Gitte. ”Stadig lægehuller på danmarkskortet”. DR Nyheder 29. okt. 2017 kl. 19.00
www.danskhv.dk 
www.docplayer.dk 
www.fyens.dk  ”Slut med landsbylæger”. 3. april 2007. 
www.myheritage.com 
www.ois.dk 
www.tagmaler.dk 
Århus Amtstidende. ”Den nye borgerforening vil sætte mere liv i Spørring by”. Mand. d. 14. okt. 1963.

Total Page Visits: 9111 - Today Page Visits: 1