Spørring gennem 700 år

Jubilumsbog_Forside1

For syvhundrede og ti år siden optræder ordet Spørring (Spyrind) for første gang i historien.
Her bringer vi uddrag af bogen Spørring Gennem 700 år, som blev udgivet i 2006 i anledning af 700 års jubilæet.

Der har dog eksisteret beboelse i vores område langt tilbage i oltiden, hvilket ses af de mange fund i og omkring byen fra stenalderen og frem.

Her bringes forordet til bogen:
I 2006 har landsbyen Spørring 700 års jubilæum, idet navnet Spyrind optræder første gang i 1306 . I den forbindelse har Spørring Borgerforening besluttet sig for at udgive en jubilæumsbog om særlige begivenheder, der har sat sig spor i byen og dens udvikling.
Det er vigtigt, at vi kender byens fortid og historierne. Det er erfaringerne og oplevelserne, som giver os vores baggrund. Spørring er en gammel landsby, og der er mange familier, som har boet i sognet i generationer, og der er mange tilflyttere. Hver har sine indtryk og meninger om fællesskabet. Sammen får vi en særlig identitet, og den håber vi, jubilæumsbogen vil give et indtryk af.
Vi har forsøgt at fange ånden gennem en lang række artikler. Der er mange forskellige forfattere, som i skildringerne giver hver deres vinkel på begivenhederne i Spørring. Dette engagement – lysten til at give et bidrag til fællesskabet – er det, som kendetegner Spørring. Uden dette var der ingen byfester, ingen foreninger og ingen jubilæumsbog.
Vi håber, bogen bliver spændende læsning og giver ny viden om byen og dens tidligere og nuværende borgere.

Artiklen er skrevet af den daværende formand for Spørring Borgerforening:
Marinus Christensen.

Total Page Visits: 24 - Today Page Visits: 1