Spørring borgerforening

Af Kresten Gregersen og Marinus Christensen (redigeret af Palle Holm)

Spørring Sogns Borgerforening stiftes i 1963 af en kreds af borgere i byen med støtte fra Foredragsforeningen, Biblioteksforeningen, Husmoderforeningen og Dilettantforeningen. Foreningens navn ændres senere til Spørring Borgerforening.

Ønsket var at stifte en forening, der var rimelig bredt favnende til at kunne virke for den materielle og kulturelle udvikling i sognet, og foreningens formålsparagraf skulle primært munde ud i:

  • Byens byplanmæssige udvikling og forskønnelse
  • Samarbejde med sognets beboere
  • Sognets fælles interesser og fester
  • Offentlig drøftelse af kommunalpolitiske problemer
  • Støtte til sognets foreningsliv

Medlemskontingentet pr. husstand var i 1963 på 5 kr. og er i dag steget til 75 kr. for enlige og 100 kr. for husstande med 2 eller flere personer.

Bestyrelsen lagde hårdt ud fra starten

Allerede i løbet af 1963 gik man bl.a. i gang med følgende opgaver:

    • Opsætning af opslagstavle på købmandens gavl
    • Forhandlinger med Arke om flytning af transformatoren ved åen
    • Vejskilte v/ hovedvejen, Bjergagervej, Røvedvej m.fl.
    • Forbedring af gadebelysningen
    • Fortove ved Gammel Landevej
    • Rutebil-forbindelse gennem Spørring
    • Byggemodning af grunde
    • Forslag til gadenavne
    • Etablering af et Egnsarkiv
    • Kloakering og rensningsanlæg
    • Udryddelseskampagne mod muldvarpe og mosegrise

Foreningens gennemslagskraft og indflydelse synes allerede fra starten at have været ret god, idet ovennævnte opgaver stort set alle er gennemført. Af andre ting, som bestyrelsen arbejdede med i de første år af foreningens liv, og som forsat er til glæde for byens borgere, kan blandt meget andet nævnes etableringen af flagalléen og legepladsen bag den gamle skole.
Desuden blev Ungdomsklubben og Legestuen etableret med støtte fra Borgerforeningen.

Bestyrelsesmøderne var et kapitel for sig

Borgerforeningen fik indrettet mødelokale i den nedlagte lærerbolig, der var indrettet over det, der er siden hen blev Spørring bibliotek frem til nedlæggelsen i 1994, og som i dag rummer Spørring Egnsarkiv.

Bestyrelsens medlemmer skiftes til at have kaffe og brød, med og når så kaffekopperne og medlemmerne (dengang var der 9 mod i dag 7) var på plads, kunne mødet begynde. Formanden bød velkommen og gav ordet til næstformanden, som indledte med at læse op fra sidste møde i protokollen. Og når det var godkendt, gik den bordet rundt til underskrift. Herefter læste han den ind og udgående korrespondance op.
Når mødet så var en times tid gammel, stoppede formanden mødet med ordene: Nu er det vist tid til lidt kaffe. Kaffepauserne var en vældig god ide. Her kunne man uden for referat tale om, hvad der ellers rørte sig i byen, og på den måde var alt, hvad bestyrelsen arbejdede med altid i overensstemmelse med borgernes ønsker og holdninger.

Sammenlægningen med Århus kommune i 1970

Borgerforeningens betydning for udviklingen i Spørring blev efter kommunesammenlægningen langt større end tidligere. Trige blev jo som bekendt lokalcenter for området, og Spørring blev set fra Rådhuset på det nærmeste ”usynlig”. 
I de første år efter kommunesammenlægningen var der lidt stille i foreningen. Der bredte sig en vis modløshed mod nye opgaver, og kunne man i det hele taget forvente at få nogen som helst indflydelse på udviklingen. Ønskede vi i virkeligheden nogen ændring 
i tingene? Alt var jo blevet så godt herude.
Den sidste udstykning (Højgårdsparken) var jo en realitet. Byen havde jo alt, mange større og mindre butikker, et godt foreningsmiljø og ikke mindst et godt sammenhold beboerne imellem, det sidste godt hjulpet af de store arrangementer som byfester, høstfest, juletræ og dilettant m.v.
Vi var måske bedst tjent med at leve i ubemærkethed. Den voldsomme udvikling i Trige virkede jo også skræmmende på os.

Den bratte opvågning

Lige som det gik så godt, begyndte den ene lille butik efter den anden at forsvinde, det lille ”posthus”, håndkøbsudsalget og slagterbutikken, var blandt nogle af de første. Tidligere handlede alle jo lokalt, og folk var meget loyale over for det lokale forretningsliv. Nu blev det pludselig spændende at handle i de store supermarkeder, og de mange nye tilflyttere, som arbejdede uden for Spørring, havde jo let ved at dreje om ad disse og gøre deres indkøb.

Borgerforeningens bestyrelse blev hurtig enige om, at skulle vi bevare et rimeligt serviceniveau, skulle befolkningsunderlaget øges væsentlig til omkring 1000 – 1200, dvs. der skulle skaffes mulighed for en udstykning på ca. 150 – 200 parcelhusgrunde. Befolkningstallet i 1970 var på 673 borgere. Det var derfor et stort chok for os, da vi blev klar over, at Århus kommune slet ingen planer havde for Spørring og heller ikke umiddelbart havde tænkt sig at gøre noget.
Imidlertid var udviklingen i Trige så voldsom, at skolen var ved at blive for lille, hvilket betød, at enten skulle bør- 59 nene fra Spørring flyttes til Hårup skole, eller der skulle bygges en ”Trige 2 Skole”. Gennem Frede Nielsen (Spørring Planteskole) fik vi et tip om at rådmanden for skole og fritid ,Thorkild Simonsen godt ville i dialog med os om eventuelt at bygge en ”Lilleskole” i Spørring. Da befolkningsunderlaget i sig selv ikke var stort nok til en skole, lykkedes det at få byrådet til at sætte Stadsarkitektens kontor i gang med at lave udstykningsplaner for Spørring.

Det blev til nogle fantastisk store/vilde planer om ikke mindre end 3 såkaldt satellitbyer rundt om Spørring, i en afstand af 300 – 500m fra den gamle del af Spørring dvs. med åbent land imellem. Lidt skræmmende i sin størrelse (ca. som Hornslet). Desværre kom den første oliekrise, og de flotte planer blev helt opgivet, måske godt det samme, hvem ved?

Ingen udstykning / byudvikling uden først kommuneplan og lokalplan

Først i begyndelse af firserne begyndte Århus kommune for alvor at interessere sig for udvikling af lokalområderne. Det lykkedes os at blive udlagt som aftaleby i den første Kommuneplan for området, hvilket ville sige, at vi kunne få en begrænset udvikling på 10 boliger over en fireårig periode, ikke meget værd, men dog bedre end ingenting, idet vi nu pr. definition var registreret som ”bevaringsværdig”: Vi var i det mindste nu med i kommunes planer. Vi gjorde dog, hvad vi kunne, ved løbende at gøre embedsmænd og politikerne opmærksom på, at det på sigt var alt for lidt, hvis Spørring skulle have nogen som helst mulighed for at bevare blot et minimum af det serviceniveau vi havde. 

20 år med de helt store ændringer lokalt i Spørring

Ud over de allerede nævnte og andet sted nævnte sager, var der også en del andre betydningsfulde ting i perioden fra 1975 til 1995, som Borgerforeningen var engageret i. Her kan kort nævnes:

  • Brandsikring af Spørring Gl. skole, med heraf følgende ombygning og omstrukturering af hele huset,
  • nye fælles mødelokaler og flytning af legestuen fra et lille lokale i baghuset til gode nyindrettede lokaler i forhuset. Med de fantastisk gode mødelokaler blev der skabt gode rammer om de mange aktiviteter i huset.

Det lykkedes senere at overbevise kommunen om, at det var en god ide at købe Bageriet, der lå op ad skolen, til formålet. Den efterfølgende etablering af børnehaven gled som en naturlig følge heraf også lettere og hurtigere igennem.

 


Spørring Juniorklub, Spørring Fritidsklub og Spørring Børnehus

Børnene fra fritidsklubben overrækker underskriftindsamlinger mod lukning til rådmand Torben Brandi.

Spørring Juniorklub blev etableret i maj 1978 og fik lokaler i Spørring Gl. Skole. Juniorklubben fungerede i mange år som både børnepasningsordning og som skolefritidsordning efter særlig aftale med Århus Kommune og Bakkegårdsskolen. Den blev i perioden 1971 til 2004 ledet af Peter Jes Petersen. 

I forbindelse med Århus Kommunes budget for 2004 var det fra kommunens side foreslået at trække skolefritidstilskuddet tilbage og tilbyde pasning på Bakkegårdsskolen. Samtidig skulle Spørring Juniorklub omdannes til et fritidshjem, og taksterne hæves. Dette var forældre, forældrebestyrelsen og Borgerforeningen store modstandere af, idet der formentligt ville ske et så stort fald i antallet af børn, at fritidshjemmet i løbet af kort tid ville lukke. Derudover ville det være sværere at fastholde og tiltrække børnefamilier i byen, idet tilbudene i Spørring for de 6-14 årige blev forringet. Men det blev endnu værre. Der kom nemlig forslag om helt at lukke fritidsklubben.

Der blev skrevet læserbreve, afleveret underskriftsindsamling og holdt møder med embedsmænd og politikere. En mulighed var at lave en integreret institution i byen ved at sammenlægge Bagerbo med vuggestue og børnehave med juniorklubbens 6-14 årige børn.

Det blev efter et langt, langt forløb vedtaget af byrådet og betød samtidigt, at der blev brug for et nyt navn. Der blev udskrevet en navneidekonkurrence blandt forældre og personalet. Der kom mange gode forslag, men Spørring Børnehus vandt i suveræn stil.

I en kortere periode var juniorklubben omdøbt til fritidsklub. Klaus Munk havde afløst Peter Jes Petersen og i forbindelse med sammenlægningen blev Solveig Grud – den hidtidige leder af Bagerbo – den nye leder af Spørring Børnehus.

For at opfylde kravene til pasning af 0-14 årige var det nødvendigt gennemgribende at renovere Spørring Gl. Skole, som siden lukningen sidst i 60’erne havde rummet mange aktiviteter og herunder junior-og ungdomsklubben. Det flotte resultat blev vist frem i åbent hus den 20. marts 2006, og 150-200 borgere tog det “nye barn” i øjesyn. Der er lavet tilbygning i skolegården og indrettet moderne aktivitetsrum. Også gymnastiksalen, som bruges til idræt af alle, har fået et løft. Det er spændende at tænke på, hvor mange forskellige ting, disse bygninger og vægge har hørt gennem tiderne. Skolekøkkenet under gymnastiksalen har f.eks. været syværksted og er nu computerrum. Hovedbygningen husede de 2 skoleklasser, og under åbningen kunne flere fortælle, hvilke minder det kaldte frem fra 50’erne og 60’erne. Her var mange af Spørrings uvorne unger blevet sat uden for døren – velfortjent forstås!

Spørring kan være stolte af Spørring Gl. Skole, som danner flotte og indbydende rammer for byens børn. Og nu er det sikkert, at pasningstilbud til de 0-14 årige bliver bevaret – sammenhold betaler sig!

Spørring Ungdomsklub

Spørring Ungdomsklub har en lang historie i byen og kan givetvis huskes af mange voksne, som kan fortælle om barndomsvenner og ungdomskærester. Her skal berettes om, hvordan klubben i 2004 næsten blev lukket.

I Århus Kommunes vedtagelse af budget 2004 var der afsat en spareramme, som Folkeoplysningsudvalget skulle finde. Det blev til et forslag om at lukke klubben i Spørring og 2 andre klubber frem for en generel reduktion for alle klubber. Med Spørrings placering i udkanten af kommunen ville dette betyde, at nærmeste tilbud til de 14-18 årige ville være i en afstand af 6 km. til Trige Søndergård.

Forslaget bragte de unge, forældrene, bestyrelsen og Spørring Borgerforening på banen, og der blev taget kontakter til politikere og byrådspartier. Heldigvis lykkedes det at forhindre en lukning. Åbningstiden blev dog reduceret fra 3 til 2 ugentlige aftener, og personalet reduceret væsentligt. Nu er det op til de unge selv at vise, at der fortsat er behov for en ungdomsklub i byen.

Total Page Visits: 1484 - Today Page Visits: 2