Grøntoppen

Mandag den 20 april indledte folkene fra Institut for X anlæggelsen af vores nye samlingssted: Grøntoppen. Mandag og tirsdag fik de hjælp af Søren fra Flemming Nørgård Anlæg, som styrer gravemaskiner med imponerende præcision. Det første han gjorde var at fjerne de stikkende hybenbuske og lave skråningen om til en trappe.

Senere lagde Manju og Søren stabilgrus på stierne og lavede om på landskabet hvor der skal være tarzanbane og bro

Tirsdag blev broen sat på plads. Der blev fældet et træ, som blev delt op til Tarzanbane mens Tom og Palle ryddede grene og kviste af vejen.

Onsdag lavede Tapia, Kasper og Line spær og det første spær blev rejst over middag, senere, da alle spær var rejst, holdt vi rejsegilde.

Her er Gutterne fra X samlet under det første spær, fra venstre er det:
Thor (Arkitekt på projektet), Manju (Gartner og landskabsarkitekt på projektet) Kasper (Tømrer), Tapia (Ansvarlig tømrer), Sigrid (Tømrerlærling), senere kom Nikolaj (Altmuligmand).
Fra Spørring har Stinne, Tom, Anders, Hans Jørgen, Flemming, og Palle været med noget af tiden.

Torsdag Blev der olieret egeplanker af alle ledige folk efter at Signe og Palle havde savet kanterne rene.
Kasper lagde tagplader på og Thor gravede stolpehuller til den spanske trappe.

Fredag blev der ryddet op, så beton og metal fra det gamle hegn blev kørt på genbrugspladsen. Arbejdet med at save planker og oliere fortsatte. Der blev arbejdet på halvtaget og den spanske trappe.
Alle hjalp hinanden, så der var næsten ikke tid til kaffepause.

Total Page Visits: 2424 - Today Page Visits: 1